Chili sin carne - mexicansk kødfri bønnegryde
En lækker og fyldig version af den kendte chili con carne - uden kød. Denne version er fyldt med grove grøntsager, gerne i lidt rustikke stykker, så gryderetten får lidt karakter og konsistens. Retten er krydret, men ikke for meget til at børn ikke kan være med. Men igen, foretrækker du det hot, kan du altid tilføje lidt chili eller endnu bedre smage den til med en spicy røget mexikansk chili sauce. Server din chili sin carne som den er eller med en masse toppings til og brød/ris til.
Halloumi stroganoff-ish
Det her er en vegetarisk udgave af den klassiske stroganoff. Den klassiske variant af denne ret bruger oksekød, men du kan også bruge kyllingekød. I denne vegetariske variant har vi brugt halloumi. Vælger du at bruge kød, erstat blot mængden af halloumi med kød. Denne her variant af den krydrede paprikagryde smager helt fantastisk og er dejlig cremet med masser af fløde. Du kan evt. tilsætte lidt grove grøntsager såsom knoldselleri eller gulerødder til saucen. Retten smager skønt sammen med en grøn salat, fx. en knasende sprød grønkålssalat.
Marokkansk grøntsagsgryde
Engang imellem trænger man til noget friskt og masser af grøntsager, specielt om vinteren hvor det godt kan blive for meget tung mad. Denne marokkansk inspirerede grøntsagsgryde opfylder alle kravene til dette. Denne variant er mild og børnevenlig. Kan du lide det spicy, kan du sagtens tilsætte lidt chiliflager eller endda et par hele friske røde chilier, de pynter og giver en subtil chili smag til retten.
Persisk risdessert
Denne opskrift kalder vi også “Luksus risengrød”. Risdesserten er kogt op med fløde og mælk, for derefter at blive rørt op med smør og æggeblommer. Konsistensen bliver silkeblød og helt cremet. En lidt mere deluxe version end den risengrød som vi kender. Smagt subtilt til med safran, varme krydderier og vanilje, alle de krydderier som vi allerede kender fra julens bagværk og desserter, er det en yderst lækker dessert.
Ribolita med palmekål
Ribolita er en toscansk bondesuppe med bønner, parmesan og kål, helst palmekål. Der findes mange varianter af denne suppe, men denne variant er chunky, smagt til med en lille smule vermouth, masser af parmesan + parmesanskorpe (ja denne giver en helt speciel og dyb umami smag til suppen) og helt sprøde brødstykker til. Er du i tidsnød kan du sagtens forkorte kogetiden af din suppe, men den anbefalede tid er ca. 60 minutter, det er med til at koncentrere smagen af suppen. Men at du rister brødet helt sprødt med olivenolie, er et must.
Speltotto med ærter
Speltotto er en variant af den dejlige italienske ret risotto, hvor der anvendes en særlig type risotto ris, arborio, der er særlig stivelsesholdig. Den nordiske variant er baseret på byg eller spelt, bygotto eller speltotto.
Gulerodssuppe
Gulerodssuppe har denne skønne orange farve og smagen er så sødmefuld. Gulerodssuppe er idéel som en forret, eller som en hovedret med tilbehør, f.eks. ristede belugalinser ved siden af. Den er også rigtig hurtig at lave og koster stort set kun en halv pose gulerødder.
Vegetarisk pastasauce med beluga linser
Pastasauce er bare det bedste til børnefamilier. Det er et sikkert hit, men den kan sagtens laves vegetarisk med belugalinser, hvor den får lige så stor velsmag som med kød. Synes vi. Og så er det lige så hurtigt.
Kikærte ratatouille
Ratatouille er klassisk fransk grøntsagsret. Der findes mange gode opskrifter på ratatouille, hvor ratatouillen er et tilbehør. Denne opskrift giver ratatouillen tyngde, fordi der blandes en stor portion kikærter ned i ratatouillen, så den bliver en fyldig ret i sig selv.